Moeller Knutzen 0187

HVAD ER
SKELEN?

Skelen forekommer i mange former. Øjet kan skele udad, indad, opad og nedad. Endvidere er der kombinationer af de forskellige former for skelen. Skelevinklen mellem de to øjne kan være konstant eller eksempelvis blot forekomme når man er træt. Skelevinkln kan også være så lille, at man ikke umiddelbart ikke kan se den. Skelen er ofte udløst af, at barnet har brug for briller.

Et barn der skeler undertrykker synsindtrykket fra det øje der skeler for at undgå at få dobbeltsyn. Når hjernen undertrykker synsindtrykket fra det skelende øje er der risiko for at barnet aldrig lærer at se ordentligt med øjet. Der er risiko for at barnets øje bliver "dovent".

BEHANDLING?

I visse tilfælde kan barnets skelen rettes op alene med briller. Dette sker oftests når barnet skeler indad. Hvis barnet 3 måneder efter brilleopstart har aldersvarende syn på begge øjene, skal der ikke gøres andet. Dog skal brillestyrken kontrolleres årligt. Hvis synet på det øje der skeler er nedsat ("dovent"), skal det trænes op. Dette skal helst ske før barnet bliver 7 år gammelt. Behandlingen af et "dovent øje" er afdækning med en klap af det "gode" øje. Kan barnet ikke bruge klap, er der mulighed for at bruge særlige øjendråber til det raske øje, som sløret synet. Hermed "tvinges" barnet til at bruge det "dovne" øje.

Når klapbehadlingen er afsluttet, kan der være behov for korrektion af skelevinklen ved en operation.

HVAD KAN JEG FORVENTE?

Selv om barnet træner det "dovne" øje korrekt, kan man desværre ikke være sikker på, at barnet får normalt syn på det "dovne" øje., men heldigvis er der en god chance for normalt eller næsten normalt syn.

Mindre og moderat store skelevinkler kan ofte rettes op ved en operation med et kosmetisk fint resultat. Ved større skelevinkler er det oftest ikke muligt helt at få øjnene opereret parallelle. Man starter ofte med operation på det øje der skeler. Er dette ikke tilstrækkeligt, kan der også opereres på det øje der ikke skeler.