Moeller Knutzen 1198

HVAD ER
TØRRE ØJNE?
(DRY EYE DISEASE, DED)

”Tørre øjne” eller DED skyldes en forstyrrelse i øjets tårefilm. Tårefilmen ligger som en gennemsigtig og beskyttende hinde ovenpå øjets hornhinde. Tårefilmen består af vand, fedt og proteiner, og en forstyrrelse i en eller flere af disse bestanddele kan give DED. Symptomer på tidlig DED kan være diskrete som:

  • Lysfølsomhed
  • Problemer med at læse
  • Ser dårligere ved bilkørsel om natten
  • ”Træthed” i øjnene

Er sygdommen mere udtalt kan symptomerne være:

  • Brænden
  • Svien
  • ”Røde øjne”
  • Fremmedlegemefornemmelse
  • Kraftigt tåreflåd

”Tørre øjne ” eller DED er en meget hyppig øjenlidelse. I en amerikansk undersøgelse spurgte man øjenlægerne om, hvor mange af deres nye patienter der havde symptomer på DED, og svaret var ca. 30 %. Af risikofaktorer for udvikling af DED kan nævnes:

  • Alder, ældre får hyppigere sygdommen
  • Køn, kvinder har hyppigere sygdommen
  • Hormonelle ændringer, typisk i forbindelse med overgangsalderen
  • Skærmarbejde
  • Rum med Aircondition eller røg
  • Kontaktlinsebrug
  • Sukkersyge
  • Bindevævssygdomme

Behandling

Øjenlægen kan I langt de fleste tilfælde afgøre om du lider af DED. Behandlingen af DED er frem for alt at tilføre øjet ”kunstige tåre” i form af dråber. Dråberne skal bruges efter behov, men det er vigtigt at starte med en høj dryppefrekvens, dvs 3-4 gange daglig, herefter kan frekensen nedsættes efter behov. Dråberne kan købes i håndkøb på Apoteket uden recept. Ved mere udtalte symptomer kan man forsøgsvis aflukke tårepunkterne midlertidigt, og endeligt kan man forsøge med en kortvarig behandling med binyrebarkhormon. Denne behandling skal foregå under øjenlægetilsyn.

HVAD KAN JEG FORVENTE?

Det er ikke mulig at "helbrede" tørre øjne. Med korrekt behandling kan man forvente at reducere sine symptomer. Hvis behandlingen ikke følges vil symptomerne komme igen.